Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du som er i himlen og på jorden,
du vil have at vi skal vogte os for de falske profeter
der kun forkynder ud af deres eget hjerte og helt glemmer det ord
som kommer fra dig.
Vi beder dig:
Hjælp os med at kunne skelne
mellem sandhed og løgn,
at kunne smage forskel på verden og dit riges frugt
så vi som arvinger til dit rige
gør din vilje og lever i din Ånd,
du som er fra evighed til evighed.
Amen
Jesus har det med at tale i lignelser. I dag 8.s.e.trinitatis sammenligner han vi mennesker med både dyr og træer.
I sin tale om at vi skal passe på de falske profeter, siger han om disse falske profeter, at de kan virke nok så tilforladelige, men de er farlige. Han sammenligner dem med ulve i fåreklæder.
De falske profeters indre og egentlige natur er rovdyrets.
¤
Når det så videre gælder udkommet af den menneskelige indsats og virke, så bruger Jesus også billeder, her billedet af gode og dårlige træer.
De gode træer er dem, der bærer god frugt. De er ikke som tjørnen og tidslerne.
¤
Hvad skal al den billedtale dog til for?
Der er pædagogik og formidling i at bruge billeder. Vi husker lettere. Vi glemmer ikke ulvene i fåreklæde. De har sat sig i sproget.
Billederne styrker Jesu budskab. Jesu formaninger sætter sig nu stærkere igennem:
Pas på og vær agtpågivende. De falske profeter, de virker umiddelbart så tilforladelige og venlige, men de er indeni glubske ulve. Og husk: bær som et godt træ god frugt.
Endelig er der også den opbyggelige pointe forbundet med disse billeder og sammenligninger med dyr og planter. Det, som kan sammenlignes, er nok forskelligt, men ikke mere forskelligt end, at sammenligningen giver mening.
Med andre ord: Billedtalen forbinder os med dyrene og planterne. Billederne understreger indirekte, at vi mennesker, dyr og planter er del af den samme gudsskabte verden, som Gud også fortsat lader sit ord lyde ind i.
Ja, Jesus bruger billedtale i så rigt et mål, for ikke blot at knytte bånd mellem os mennesker i verden, men han gør det også for understrege den nære relation mellem jord og himmel, Gud og menneske.
Det sker igen og igen i Jesu lignelser, når han begynder dem med ord som: ”Med Guds rige er det ligesom en mand, der…” eller ”Med Himmeriget er det ligesom en…”.
Jesu billedtale er her med til at understrege Guds vilje til at ville knytte an til det menneskelige, til det jordiske og det skabte.
Det gælder både, når der skal tales om Guds rige, og når han i dag vil have os til at stoppe op og tænke os om, ja når han vil have os til at være kritiske overfor falskheden i verden, og når han vil udtrykke sin forventning til os om at bære god frugt.
Vi skal ikke bare lade stå til. Der er mening i at forsage det onde og virke for det gudsgivne liv. Det er opgaven. Din og min.
Gud hjælpe os dertil.
I Jesu navn. Amen