Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Nyt fra Ribe Stift

Invitationer

Kære Teologistuderende! Velkommen til 24 timer i Ribe Stift!

Har du lyst til at opleve Ribe Stifts markering af 75-året for ordination af kvindelige præster?

Så inviterer Ribe Stift dig på besøg 28-29. april 2023

Programmet begynder fredag 28. april kl. 16.30 med indkvartering på vandrehjemmet og kaffe i Landemodesalen.

Herefter følger deltagelse i festgudstjenesten i Ribe Domkirke kl. 18.30 og efterfølgende arrangement på Ribe Katedralskole, hvor en række af de første kvindelige præster i Ribe Stift i samtale med domprovst i Ribe, Morten Thaysen og sognepræst i Ulfborg Gitte Elisabeth Hansen, taler om erfaringer og refleksioner fra deres embedsperiode.

Lørdag 29. april fra kl. 9.00-15.00 står programmet på højskoledag på Ribe Katedralskole med foredrag af Lektor Else Marie Wiberg, Professor Lisbet Christoffersen og Antropolog Pernille Albrechtsen, der alle perspektiverer den skelsættende begivenhed, ordinationen var.

Dagen slutter med en koncert i Ribe Domkirke med kirkens pigekor. 

Hjemrejse foregår fra ca kl. 16.00.

Ribe Stift betaler din togbillet til Ribe, din overnatning i enkeltværelse på vandrehjemmet, aftensmad fredag, morgenmad og frokost lørdag.

Der er begrænset antal pladser – blot 10 stk - og de fordeles efter ”først til mølle” princippet.

Tilmeldingen skal finde sted senest 14. april 2023 på Ribe Stifts Facebook-side.

Ved tilmeldingen skal du også oplyse om der er særlig hensyn, vi skal tage – eksempelvis i forhold til mad. Ved din tilmelding modtager du med det samme besked om, hvorvidt du har fået en plads og modtager ligeledes detaljeret program for opholdet, samt praktisk info angående refusion af din togbillet.

Vi håber på at se dig. 

Med venlig hilsen,

Biskop i Ribe, Elof Westergaard.

 
Malt Provsti, Jacob Gades Allé 4, 1. sal , 6600 Vejen. Tlf. 75 36 02 00, Email: malt.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21351873 - EAN nr.: 5798000856370