I Ribe Domkirke finder vi på en af søjlerne i skibet en meget smuk og udtryksfuld skildring af Maria med barnet. Et kalkmaleri. En levende og nærværende Maria. 

Maria er værd at fejre, som i dag. 

Godt vi har en dag i kirkeåret, der hedder Maria Bebudelsesdag.

¤

Bevares, salmerne i salmebogen har travlt med at sætte hende på plads. Hun fødte Guds søn, men sporene fra reformationen bærer vi med os. 

Hun er for os ingen helgen. Ingen mariadyrkelse her.

Hun er imidlertid en både helt almindelig og samtidig en ganske særlig kvinde. 

Underet med hende er som underet med et menneske: Hvad er dog et menneske, at du husker dem? synger salmisten i Salme 8 i Det Gamle Testamente. 

Underet er, vi kan bruges, som Maria, der lagde krop til Guds egen søn og fødte sin søn Jesus.

¤

Alligevel står Maria med barnet helt centralt. Hun varsler inkarnationen, at Gud lod sin søn føde i kød og blod.

Og det, vi hører i Marias lovsang i Lukasevangeliet, er jo, at hun allerede før barnet er født, aner og forstår, at barnet skal få betydning, ja, bærende betydning, både for hende selv, som fik lov til at bære ham i sine arme og give ham sit bryst, og for alle kommende slægter.

Som englene sang julenat: Et barn er født, og han skal være til stor glæde for alle folk på jorden. Stort er det.

Maria bærer ham, og han bærer hende, hendes dage og fremtid. 

Det er vel pointen i hendes ord: Jesus skal bære barmhjertighed og håb ind i menneskers liv. 

¤

Et andet forhold, som slår mig, når jeg hører evangeliet i dag, er den måde, Maria bryder ud i sang på oven på det – må vi formode – særegne og overraskende møde med englen Gabriel, der kommer til hende og siger, at hun skal føde Guds søn. 

Hun bryder ud i sang, i glæde. Hun synger: Min ånd fryder sig over Gud. Hun ved, at hun er mærket af Guds under. Og hun tør også samtidigt se udad. 

Det, som sker, angår ikke kun hende selv, for hun ved, at Guds nærvær, Guds barmhjertighed, har følger for alle. 

Han lægger et håb ind i menneskets verden. 

Han, som kommer, lægger en dom ind over menneskers hovmod og bliver en modmagt mod dem, der opfatter sig selv som ejere af hele verden. 

Han kommer med håb, mætter de sultne. 

Her gør barmhjertighed til virkelighed. Det er nu ikke kun ord fra gamle bogruller, men det bliver til krop og ånd, nærvær og liv lige her og nu.

Maria Bebudelsesdag er en håbefuld dag. En sand forårsbebuder. 

Glædelig Maria Bebudelsesdag!

Amen